Vi er Viborg Avisen - september - Flipbook - Page 14
Kulturskolens unge kræfter
indtager midtbyen til Halloween og Kulturnatten
Når Halloween og Kulturnatten folder sig ud i Viborg, er
Kulturskolens elever igen med til at sætte deres præg på
byen. De seneste tre år har Kulturskolen været inviteret med i
Halloween-optoget, og arrangementet giver eleverne en anderledes mulighed for at arbejde med scenekunst. Normalt bruger
eleverne o昀琀e måneder på at udvikle og øve teaterproduktioner.
Halloween kræver en anden arbejdsform. Her skal idéer udvikles
og omsættes på kort tid, og det giver både nye og erfarne elever
mulighed for hurtigt at finde sammen om en fælles opgave.
Årets tema giver samtidig et godt udgangspunkt for arbejdet.
Hemmeligheder kan være både spændende, dragende og lidt
uhyggelige – og netop den balance er interessant at arbejde med
i teater. De yngste elever møder temaet gennem fantasi og leg,
mens de ældre får mulighed for at arbejde med mere komplekse
fortællinger og udtryk.
Kulturskolens tre undervisere arbejder forskelligt med eleverne,
og opgaverne tilpasses både alder og erfaring. De yngste får
mere åbne rammer, mens de ældre elever i højere grad arbejder
med sammenhæng, dramaturgi og formidling. De største elever
får stor frihed til selv at udvikle idéer og føre dem ud i livet med
underviserne som sparringspartnere.
Fælles for arbejdet er ønsket om at give eleverne erfaring med at
skabe noget for et rigtigt publikum. Det handler ikke kun om, at
alt skal lykkes perfekt. Eleverne lærer også af de idéer, der
viser sig at være sværere at realisere end først tænkt.
Når Kulturskolens elever træder ud i Viborgs gader og på Viborg
Teater, er de derfor ikke bl漀琀 deltagere i Halloween – de er
selv med til at skabe oplevelsen.
Oplev Kulturskolen:
- Lykkeridderne viser rundt mellem spøgelserne
på Viborg Teater kl. 17.00, 17.30 og 18.00
- Drømmestormerne udforsker historiske
karakterers skygger i Sct. Mathias Port
kl. 17.00 – 18.30
- Himmelstormerne med Skygge-Slangen
kl. 17.00 – 18.30
– oplev slangen rundt i gågaderne.
- Teaterlakridserne og Svalehalerne giver et gys
i Vestergade kl. 17.00 – 18.30
FEARFUL - Lokal gyserfilm
får premiere i Viborg
Når Thomas Christensens gyserfilm FEARFUL får premiere
i Nordisk Film Biograf Viborg, bliver det på hjemmebane for
filmskaberen. For selv om filmen ikke nødvendigvis tager
sit udgangspunkt i Viborg, har det ha昀琀 stor betydning for
Thomas Christensen at vende hjem under arbejdet med
historien.
Men ambitionerne rækker længere end til selve premieren.
Thomas Christensen håber, at FEARFUL med tiden kan blive en
del af den Halloween-oplevelse, der vokser frem i Viborg.
Han drømmer om, at filmen kan være med til at skabe noget,
der får sit eget liv i byen – og som kan koble film, frygt og Halloween endnu tættere sammen.
”Ved at vende hjem har jeg kunnet komme ind til kernen af
historien og skabe noget originalt. Samtidig har det været
vigtigt for mig at give noget tilbage til det sted, jeg selv
kommer fra.”, fortæller han.
”Jeg drømmer om, at FEARFUL kan bidrage med, at byen med
tiden kan blive Danmarks foretrukne sted at træne sin frygt.”
For Thomas Christensen handler FEARFUL derfor ikke kun om
at skabe en gyserfilm, men også om at se, hvor langt fortællingen kan række – og hvilken rolle Viborg måske kan få i
dens videre liv.
Derfor betyder det også noget særligt, at filmen får premiere netop i Viborg og foran et lokalt publikum.
”For det første gør det mig stolt. Samtidig elsker jeg en
god lokal historie, og jeg har aldrig helt forstået, hvorfor
alting nødvendigvis skal foregå ovre i København.”
Hold øje med skyggerne – og oplev en del af FEARFULuniverset til Halloween den 2. oktober i Viborgs gågader.