Vi er Viborg Avisen juni - Flipbook - Page 4
Velkommen til
Open by Night
torsdag 4. juni kl. 10.00-21.00
Sæt kryds i kalenderen torsdag den 4. juni, når der er Open by Night i Viborgs hyggelige gågader og i Sct. Mathias Centret. Butikkerne holder åbent helt til kl. 21.00, så der er god tid til
både shopping, en pause hos byens spisesteder og hyggelige timer med familien.
Butikkerne står klar med inspiration, god service og masser af idéer til årets fars dags-gaver
– og rundt omkring i byen venter musik, biler og oplevelser for hele familien.
Dagen og a昀琀enen byder blandt andet på:
Bildag på Hjultorvet og Nytorv kl. 16.00 – 21.00
Drømmer du om en ny bil – eller er du bare glad for biler?
Så kig forbi Hjultorvet og Nytorv, hvor Viborgs lokale
bilforhandlere viser et bredt udvalg af modeller og nyheder fra
bilbranchen. Her er der mulighed for at kigge nærmere, få en
snak og høre mere om de nyeste tendenser.
Bildag i Sct. Mathias Port kl. 15.00 – 20.00 – Bilcruise
kl. 20.00
I Sct. Mathias Port kan du opleve en stor biludstilling med
specialbiler fra bilklubben Gas Head Garage. Her bliver der vist
biler med masser af personlighed og detaljer, og medlemmerne
står klar til at fortælle om deres passion.
Kl. 20.00 ruller bilerne samlet ud på cruise gennem Sct. Mathias Gade, St. Sct. Mikkels Gade og Vestergade.
Gratis Koncert med Beaker Band på Hjultorvet
kl. 16.30 – 18.00
Viborg Ambassadørerne, Viborg Kommune, Viborg Kultur- og
Idrætsfond og Vi er Viborg præsenterer:
Glæd dig til rockklassikere, velkendte hits og god energi midt
på torvet. Her er plads til både at synge med, nyde stemningen
eller bare slå sig ned og mærke livet i byen. Under koncerten
byder Hjultorvets forretningsdrivende på kolde drikke.
Hver fredag fra 1. maj frem til 2. oktober kl. 16.30 - 18.00
vil Hjultorvet danne rammen om 23 gratis koncerter, som
forvandler torvet til en levende musikscene.
Bech Trio på Nytorv kl. 17.00 – 20.00
På Nytorv spiller Bech Trio op side om side med Viborgs
bilforhandlere. Repertoiret spænder bredt med musik fra
blandt andre Kim Larsen, Bamses Venner, Rasmus Seebach,
Robbie Williams og Thomas Helmig.
Trioen opstod oprindeligt som et hyggeligt musikprojekt,
men er siden vokset til et populært liveband, der skaber god
stemning og samler folk omkring musikken. Under koncerten
er der mulighed for at nyde en kold fadøl fra Viborg Bryghus.
Jumpin’ Jacks i gågaderne kl. 17.00 – 20.00
Der bliver også liv i gågaderne, når Jumpin’ Jacks spiller op
med rock’n’roll, pophits og egne fortolkninger af musikalske
klassikere. Bandet er inspireret af den lyd, som blandt andre
Elvis Presley, Chuck Berry og Johnny Cash gjorde kendt i
1950’erne. Du kan se frem til levende musik og god stemning
rundt omkring i midtbyen.