Vi er Viborg Avisen juni - Flipbook - Page 22
Viborg gennem
smag og
fortællinger
I Viborg handler oplevelser ikke kun om det, man ser – men også om stemningerne,
historierne og de mennesker, man møder undervejs. Rundt omkring i byen findes der
flere oplevelser, hvor historie, kultur og hyggelige fællesskaber går hånd i hånd med
lokale smagsoplevelser.
Adel & Ædle Druer – historien vækkes til live
Tag med tilbage til Viborgs storhedstid, hvor adel, handel
og markeder satte sit præg på byen. Hvor Snapstinget og
Landstinget var centrum for adelens liv. På denne guidede
oplevelse følger deltagerne sporene fra 1500- og 1600-tallet
gennem Viborgs historiske gader, forbi Domkirken og steder,
som stadig fortæller historier fra en svunden tid. Undervejs
flettes fortællinger, stemning og smagsoplevelser sammen i
en sanselig tur gennem byen – afsluttet i hyggelige rammer
hos Vinbaren Overfor (Dahls Vinhandel), hvor der serveres tre
vine inspireret af adelens foretrukne franske og rhinske vine.
Der tilbydes også alkoholfri sa昀琀menu, så alle kan være med.
Turen foregår lørdage kl. 10.00 – 12.30.
Datoer: 13. juni – 11. juli – 8. august – 12. september –
10. oktober.
Læs mere og book på vierviborg.dk
Latinerkvarterets vinrute – smage og stemninger fra
Europa
I hjertet af Viborg finder man Latinerkvarterets vinrute, som
binder områdets særlige butikker, restauranter og vinbarer
sammen i en samlet oplevelse. Her får man mulighed for at
tage på en lille “europæisk vinrejse” – uden at forlade byen.
Ruten fører deltagerne gennem kendte vindistrikter i blandt
andet Spanien, Italien, Frankrig, Østrig og Tyskland. Undervejs
besøges Dahls Vinhandel, Holms Vin漀琀ek og Alliance Vin, hvor
der ved hvert stop serveres to glas vin, ledsaget af fortællinger
om vinens oprindelse, traditioner og karakter. Kultur Anders
guider turen og krydrer oplevelsen med levende fortællinger
fra Viborg. Ruten afsluttes med en pariserbøf og en kold øl
hos Latinerly. Turen foregår lørdage kl. 11.45 – 14.45.
Datoer: 13. juni - 1. august - 8. august -12. september19. september.
Læs mere og book på vierviborg.dk
Viborg Wine Walk – oplev byen i dit eget tempo
med et vinglas i hånden
Med Viborg Wine Walk inviteres både lokale og besøgende til
at gå på opdagelse i Viborgs hyggelige gader, grønne områder
og stemnings昀甀lde byrum. Her vælger man selv tempoet og
ruten mellem udvalgte steder i byen, hvor der undervejs venter
små smagsoplevelser og hyggelige stop. Oplevelsen handler
i lige så høj grad om at nyde byen, stemningen og selskabet
som det, der serveres. En afslappet måde at opleve Viborgs
mange hyggelige kroge på. Viborg Wine Walk kan nydes
mandag til torsdag hos de udvalgte steder og koster 150 kr.
pr. glas. Viborg Wine Walk kan købes hos de deltagende steder
og hos Vi er Viborg. Glæd dig til at besøge Bar Flora på Peak
12, Café Morville, Holms og Nordström Living.
Viborg Beer Walk - På opdagelse i Viborgs øl
Beer Walk handler om at opleve Viborgs hyggelige værtshuse,
bryghuse, caféer og barer på en ny måde. Med et Beer
Walk glas i hånden kan du gå på opdagelse mellem byens
forskellige steder og opleve den særlige stemning, som hver
enkelt destination byder på. Konceptet er enkelt: Du køber
et Beer Walk glas hos en af deltagerne i Viborg Beer Walk
eller hos Vi er Viborg på Nytorv 3 for 150 kr. Here昀琀er kan du
besøge seks forskellige steder rundt omkring i byen – i dit
eget tempo og på det tidspunkt, der passer dig.
Undervejs bliver du budt velkommen af de lokale værter,
som hver især præsenterer en smagsprøve. Hvilken
smagsoplevelse der venter, er en overraskelse fra sted til
sted, og netop dét gør turen til en hyggelig opdagelsesrejse
gennem Viborgs levende byliv.
Læs mere og se de deltagende steder på vierviborg.dk