Jul i Viborg - Julebrochure 2026 - Flipbook - Page 55
Børn og Nisser
Jul i børnehøjde
Nisser, historier og sjove
byvandringer
Tag børnene med på opdagelse i Jul i Viborg. Gå med på en juletur gennem
Viborgs historie, hold øje med Drillenisserne – og måske møder du også Guldfeen
på din vej.
Juletur i børne- og familiehøjde
Mød Guldfeen
Tirsdag 1. dec. kl. 16.00 – 17.00
Mandag 7. dec. kl. 16.00 – 17.00
Tirsdag 15. dec. kl. 16.00 – 17.00
Lørdag 12. dec. kl. 11.00 – 14.00
Lørdag 19. dec. kl. 11.00 – 14.00
Tag med Kultur Anders på en gratis
julebyvandring gennem Viborgs historiske
bydel. Med afsæt i bogen Rasmus’ forunderlige rejse går turen gennem byens
historie. Undervejs hører du blandt andet
om Viborg Domkirke, der brændte, og
om to frække drenge, som bestemt ikke
kunne lide deres tysklærer. Turen går
også ind i de små baggårde i Sct. Mogens
Gade, inden den slutter på Nytorv. Turen
starter ved Viborg Domkirkes hoveddør
og ledes af Anders K. Kristensen – også
kendt som Kultur Anders.
To lørdage i december daler Guldfeen ned
i Viborgs gågader. Mild og glad bevæger
hun sig langsomt og yndefuldt gennem
byen som et levende eventyr. Hold øje,
når du går gennem gaderne. Er du heldig,
møder du hende på din vej – og måske får
du endda et drys af hendes gyldne støv
med dig.
Pas på … Drillenisserne er i byen
Fredag 27. nov. kl. 16.30 – 17.30
Lørdag 5. og søndag 6. dec.
kl. 11.00 – 14.00
Lørdag 12. og søndag 13. dec.
kl. 11.00 – 14.00
Lørdag 19. og søndag 20. dec.
kl. 11.00 – 14.00
Viborgs Drillenisser er kendte for deres
skøre og skæve påfund, og du kan aldrig
helt vide, hvor de dukker op næste gang.
Måske gemmer de sig bag et juletræ på
Nytorv eller på Børnenes Torv på Hjultorvet. Hold godt øje, når du bevæger dig
gennem Julebyen – for du ved aldrig, hvad
der venter, når Drillenisserne er på spil.
55