Jul i Viborg - Julebrochure 2026 - Flipbook - Page 21
Musikalske oplevelser og fællesskaber
Viborgs Musikalske
Julekalender
- du må åbne lige så mange låger,
som du vil...
På Nytorv mødes vi om musik, sang og fællesskab gennem hele december.
Det er ikke kun børn, der elsker at åbne
en julekalender i december. Det gør vi
voksne også. Og i Viborg har vi en helt
særlig én af slagsen.
Fra den 27. nov. til den 23. dec. åbner vi
hver dag en ny låge i Viborgs Musikalske
Julekalender på Julemarkedet på Nytorv.
Bag lågerne gemmer sig forskellige musikalske oplevelser – og det er ganske gratis
at være med.
Den Musikalske Julekalender er efterhånden blevet en fast tradition, og Nytorv
bliver gennem december et naturligt samlingspunkt for julens musik og fællesskaber. Her kan du opleve korsang og advent-
skoncerter, synge med til morgensang og
fællessang – eller være med, når vi samles
til blandt andet Luciaoptog, julebanko og
andre fælles juleoplevelser.
På de næste sider kan du gå på opdagelse
i julens musik og fællesskaber og finde
datoer og tidspunkter.
Musikken er skabt i fællesskab
Viborgs Musikalske Julekalender er mulig
takket være stor opbakning fra AL Sydbank Viborg og Fonden for Sparekassen i
Skals, som igen i år har støttet musikken
med i alt 175.000 kr.
Viborgs Musikalske Julekalender skabes i samarbejde med AL Sydbank, Fonden for
Sparekassen i Skals, Love2Sing, Anders Hjorth Nielsen og Kulturelt Samråd.
21