Jul i Viborg - Julebrochure 2026 - Flipbook - Page 15
Oplev julebyen
Jul i Amtmandens
Have
Lige bag Julemarkedet på Nytorv gemmer Amtmandens Have sig – et lille hjerterum med julelys, Ønskehjertet og hyggelige oplevelser i Orangeriet. Følg stien
fra Nytorv 11 ind i haven, gå en tur mellem lys og hjerter – og oplev en lidt roligere
side af julen midt i byen.
Ønskehjertet – en god jul for
alle børn
Julens Fortælling
– Krybbespillet i Viborg
Midt i haven står Ønskehjertet med
juleønsker fra børn, der har brug for en
ekstra håndsrækning i julen. Fra 26. nov.
til 10. dec. kan du tage et hjerte og opfylde
det ønske, der står skrevet på det.
Køb en gave til en værdi af 300 kr. og
aflever den hos Vi er Viborg eller Holms
Kreative Univers på Julemarkedet på
Nytorv. Du må også gerne sende en lille
julehilsen med. Vi er Viborg og Viborg
Kommune sørger for, at gaverne kommer
videre til børnene.
Læs mere om Ønskehjertet på
juliviborg.dk.
Som noget nyt kan du i år opleve Julens Fortælling – Krybbespillet i Viborg.
Krybbespillet er skabt i samarbejde med
Viborg Y’s Men’s Club og bliver en permanent del af Jul i Viborg. Med smukke
figurer og en specialbygget stald fortæller
installationen historien om den første jul
– og inviterer både børn og voksne til at
gå på opdagelse i fortællingen.
Julens Fortælling er blevet til med støtte
fra Anders Brøndums Velgørende Fond,
Viborg Stiftsråd, Viborg Stift og Viborg
Y’s Men’s Club.
”Ønskehjertet - en god jul for alle børn”
er blevet til på initiativ af Vi er Viborg i
et tæt samarbejde med Viborg Kommune
og Svanerent. Tak til Boligselskabet Sct.
Jørgen for lån af Amtmandens Have og til
EDC Poul Erik Bech Fonden for donation.
Kom indenfor i Orangeriet
I det lille røde Orangeri i Amtmandens
Have er der gennem december plads til
både fortællinger, fællesskab og kreative
stunder. Kig indenfor og vær med.
Læs mere på side 46 - 47.
15