Jul i Viborg - Julebrochure 2025 - Flipbook - Page 9
Oplev julebyen
Vær med når
Julebyen åbner
fredag 28. november
Tag hele familien med og oplev
julestemningen.
Ingen jul uden traditioner, og i Viborg
begynder julen, når Julemanden og borgmesteren går i spidsen for den festlige
juleparade. Turen går gennem de gamle
gader med fakler i hænderne, julemusik
i luften og masser af forventningsglæde,
inden juletræet på Hjultorvet tændes fra
toppen af den store brandbil.
Når lysene stråler på Hjultorvet, fortsætter stemningen på Nytorv, hvor borgmesteren åbner julemarkedet, og den
første låge i Viborgs Musikalske Julekalender afsløres med skøn sang fra koret
VoxBox.
Senere spreder Hot’n’Tot Nisserne
julestemning med bjældeklang og kendte
julesange, mens butikkerne holder længe
åbent, og byens gader summer af lys, liv
og juleglade mennesker helt til kl. 21.00.
Program
Kl. 14.00 Juleboderne på Nytorv åbner.
Kl. 16.15 Uddeling af fakler og opstilling til juleparade på Nytorv.
Kl. 16.30 Juleparaden afgår fra Nytorv mod Hjultorvet.
Kl. 16.45 Juletræstænding på Hjultorvet.
Kl. 17.00 Beredskab Viborg serverer gratis risengrød på Hjultorvet.
Kl. 17.30 Officiel åbning af Jul i Viborg på Nytorv.
Kl. 17.45 VoxBox synger julesange.
Kl. 18.45 Hot’n’Tot Nisserne underholder.
Se hele juleprogrammet på juliviborg.dk
9