Jul i Viborg - Julebrochure 2025 - Flipbook - Page 5
Julen 2025
Velkommen til
Viborg - hele
Danmarks
Juleby
Julen nærmer sig, og vi står igen på tærsklen til en tid fyldt med
hjertevarme og glæde. Det er med stor glæde, at vi byder dig velkommen til Viborg – en juleby, hvor historien møder julemagien,
skabt af lokale ildsjæle.
En juleby med historie
og nye oplevelser
En samlet indsats
En juleoplevelse i Viborg er en rejse ind
i en eventyrlig verden, hvor byens gamle
charme smelter sammen med julens
bedste traditioner. Overalt i midtbyen spreder tusindvis af lys varme og
stemning, og de små nisser gemmer sig
mellem historiske pladser og torve, der
har været vidner til mange dramatiske
øjeblikke i byens historie.
I år folder julen sig ud med nye oplevelser – blandt andet Englene i Viborg, der
inviterer til fordybelse i Viborgs Domkirkekvarter - og de syngende rensdyr, som
nu har fundet et hjem i Hyttebyen ved
Sct. Mathias Centret. Og med Jul på Hjul
breder julestemningen sig også i hele
Viborg Kommune, så du kan møde julestemningen tæt på – uanset hvor du bor.
Jul i Viborg ville ikke være mulig uden
den fantastiske opbakning, vi får fra
byens forretnings- og erhvervsliv og
de mange ildsjæle, der brænder for at
skabe uforglemmelige øjeblikke i julen.
Det stærke samarbejde mellem Viborg
Kommune og Vi er Viborg er grundlaget
for den oplevelse, vi tilbyder. Det er denne
fællesskabsånd, der gør Viborg unik.
Invitation til julefejring
December i Viborg er fyldt med julemarkeder, koncerter og hyggelige events.
Vi håber, at du vil tage dig tid til at læse
guiden og lade dig inspirere – så du kan
planlægge og invitere venner og familie med til at dele de mange oplevelser
sammen.
Vi ser frem til at byde velkommen
til Jul i Viborg.
Glædelig Jul!
Ulrik Wilbek
Borgmester, Viborg Kommune
Helle Sørensen
Direktør, Vi er Viborg
5