Jul i Viborg Avisen 2025 - Flipbook - Page 7
Oplev julebyen
Vær med når Julebyen åbner
fredag 28. november til kl. 21.00
Tag hele familien med og oplev julestemningen.
Ingen jul uden traditioner, og i Viborg begynder julen, når Julemanden
og borgmesteren går i spidsen for den festlige juleparade. Turen går gennem de gamle gader med fakler i hænderne, julemusik i luften og masser
af forventningsglæde, inden juletræet på Hjultorvet tændes fra toppen af
den store brandbil.
Når lysene stråler på Hjultorvet, fortsætter stemningen på Nytorv, hvor
borgmesteren åbner Julemarkedet, og den første låge i Viborgs Musikalske Julekalender, der indeholder skøn sang fra koret VoxBox, åbnes.
Senere spreder Hot’n’Tot Nisserne julestemning med bjældeklang og
kendte julesange, mens butikkerne holder længe åbent, og byens gader
summer af lys, liv og juleglade mennesker helt til kl. 21.00.
Program
Kl. 14.00 Juleboderne på Nytorv åbner.
Kl. 16.15 Uddeling af fakler og opstilling til juleparade
på Nytorv.
Kl. 16.30 Juleparaden afgår fra Nytorv mod Hjultorvet.
Kl. 16.45 Juletræstænding på Hjultorvet.
Kl. 17.00 Beredskab Viborg serverer gratis risengrød på
Hjultorvet.
Kl. 17.30 Officiel åbning af Jul i Viborg på Nytorv.
Kl. 17.45 VoxBox synger julesange.
Kl. 18.30 Hot’n’Tot Nisserne underholder.
Se hele juleprogrammet på juliviborg.dk