Jul i Viborg Avisen 2025 - Flipbook - Page 11
Oplev julebyen
Gitte Elisabeth Hansen.
sognepræst ved Viborg Domkirke
Englepause i Viborg Domkirke
1. – 23. december kl. 16.00 – 16.30
Midt i julens travlhed inviteres du til en stille
stund i Viborg Domkirke.
Hver dag åbnes en ny “låge” i domkirkens englekalender, hvor vi dykker ned i Skovgaards monumentale udsmykning og de mange engle, der
gemmer sig i værket.
Englepausen er en smuk og stemningsfuld
introduktion til oplevelsen af Englene i
Viborg udenfor i vintermørket.
Bemærk: Der afholdes ikke Englepause onsdag
3. december, fredag 5. december og torsdag 18.
december på grund af kirkelige handlinger.
Englepausen byder på en halv times refleksion
med historier, sang og kunst i verdensklasse.
Det er gratis at deltage.
Der kan forekomme yderligere ændringer – se
opdateret information på
juliviborg.dk.
Man overvældes af de mange smukke malerier
og fortællinger, som udsmykker Domkirkens
vægge og lofter.
Hver dag i englepausen vil sognepræst, Gitte
Elisabeth Hansen åbne en ”låge” og fortælle om
udvalgte engle i det imponerende værk.
Mød en engel
Syv installationer i Domkirkekvarteret
I en urolig verden har vi brug for håb, venskab og sammenhold. Engle repræsenterer det bedste i os selv og i hinanden,
og inspirerer os til at række ud til hinanden, skabe nye venskaber og styrke de bånd, der binder os sammen.
I Viborg kan du i julen møde engle, som ikke
kun er venlige og glædesfyldte, men også stærke,
indgribende, dømmende, trøstende – og menneskelige.
De vækker noget i os og minder os om, hvad vi
kan blive, når vi lytter mere, end vi taler, deler
mere, end vi tager, og at vi kan rejse os, selv når
vi har lyst til at give op.
Gå med på Engleruten
Mærk roen i Viborgs smukke Domkirkekvarter,
og lad tankerne flyve sammen med englene, du
møder på din vej.
Hvad betyder en engel for dig
– og hvem er du en engel for?
Englene i Viborg er støttet af Spar Nord Fonden og skabt i samarbejde mellem Viborg Domsogn, Viborg
UNESCO Creative City, Viborg Kommune, Jul i Viborg og en lang række kultur- og uddannelsesinstitutioner. Elementer i engleinstallationerne er desuden medfinansieret af Viborg UNESCO Creative City.
TegnHåb
Englene i Viborg skabes i samarbejde med
børn, unge og voksne fra hele verden via Viborg
UNESCO Creative Citys globale tegnekampagne:
TegnHåb/DrawWithDenmark. Installationerne
bliver til i et kreativt fællesskab, hvor børn, unge
og voksne fra hele verden bidrager side om side.
Tusindvis af børnetegninger og animationer er
allerede med til at sende et lysende budskab om
håb ud over landegrænserne.
Englehaven
28. november – 28. december
Skovgaard Museet forvandler igen sin smukke have til en lysende Englehave
– et sted til eftertanke, minder og kærlighed.
Alle besøgende kan få udleveret en gratis engel
og skrive navnet på den, man savner og har i sit
hjerte juleaften.
Derefter hænges englene på juletræerne i haven.
Engle udleveres i museets åbningstid (tirsdag søndag kl. 11.00 – 16.00).
Uden for åbningstid findes en kurv med tuscher
og engle i Englehaven.
Der er gratis entré på Skovgaard Museet i hele
december.