Guide til Viborg & Omegn 2025 - Flipbook - Side 52
Seværdigheder
Attractions - Sehenwürdigkeiten
Energimuseet
En oplevelse, der slår
gnister
På Energimuseet venter spændende oplevelser for hele familien. Oplev museets fascinerende
lynshow med teslaspolerne og
mærk statisk elektricitet, der
giver højt hår.
Sæt strøm til historien
Energimuseet ligger smukt
placeret ved Tange Sø, hvor
Danmarks største vandkraftværk,
Tangeværket stadig producerer
elektricitet, som det har gjort i
104 år. Museet formidler elektricitetens betydning for samfundet
– fra de første jævnstrømsvær52
ker til nutidens vedvarende
energikilder. Oplev historiske
vindmøller, ikoniske husholdningsapparater og pionerernes
kamp for at bringe strøm ud til
hele landet.
Mennesker, maskiner og
megawatt
Du kan udforske vedvarende
energi, opleve interaktive installationer og se, hvordan innovative løsninger former fremtidens
energiforbrug. Udstillingerne
byder på alt fra historiske energikilder til moderne teknologi, der
former fremtiden.
Vind og vand i naturen
Området omkring museet og
Tangeværket byder på naturskønne omgivelser og historiske
bygninger, der skildrer livet i
Danmark efter elektricitetens
indtog. Tag en gåtur på dæmningen eller gennem skoven hen til
museets historiske vindmøller.
Bliv også klogere på fremtidens
energiløsninger, såsom Power-to-X, der faktisk har rødder
længere tilbage, end man skulle
tro.
Se dagsprogram på
energimuseet.dk