Guide til Viborg & Omegn 2025 - Flipbook - Side 30
Natur & Landskab
Nature & Landscape - Natur & Landschaft
De fem Halder
En rejse gennem 800 års
historie
Du kan næsten høre riddernes
rustninger og hestenes hove mod
stenene, når du går hen imod
Hald Ruin.
Området omkring Hald Hovedgaard, Hald Ruin og Dollerup
Bakker emmer af historie. Her er
nogle af Danmarks mest dramatiske magtkampe blevet udkæmpet
mellem mægtige herremænd og
konger i en historisk rejse over
800 år.
Fortidens magtkampe
Mange grumme beretninger
knytter sig til området omkring
Hald Sø. Her mødtes stærke
personligheder som Niels Bugge
og Viborgs biskopper i kampen
om magten i Danmark. Du kan gå
blandt ruinerne af tre voldsteder
30
og to herregårdspladser, alle
bygget som værn mod fjender,
der truede fra horisonten.
Natur og historie i unik
forening
Når du står på kanten af Dollerup
Bakker, møder dit blik en bjergtagende udsigt over Hald Sø og
de smukke bakker, der omkranser
søen. Dette fredfyldte syn står
i kontrast til stedets grumme
fortid, hvor vold og intriger satte
dagsordenen. Her søgte Viborgs
biskop, Jørgen Friis, til昀氀ugt i sin
borg fra optøjerne under Grevens
Fejde, og senere blev han fængslet i sit eget fangehul.
Senere i 1787 opførtes den nuværende herregård af landsdommer
Frederich Schinkel, der var kendt
under navnet Bondeplageren.
I dag rummer bygningen forfatter- og oversættercenteret Hald
Hovedgaard.
Fortidens fortælling, nutidens oplevelse
I 2022 blev det store formidlingsprojekt De fem Halder indviet.
Det omfatter en udsigtsplatform
i tårnhøjden på Hald Ruin, en
massiv vindebro i egetræ og en
ny landskabspark. Ved Haldladen,
tæt på Hald Hovedgaard, kan du
opleve udstillinger, der genopliver Middelalderen.
Området kombinerer historie,
natur og arkitektur i en oplevelse,
der tager dig tilbage til en tid,
hvor blodige sammenstød og
intriger formede Danmark.