Guide til Viborg & Omegn 2025 - Flipbook - Side 12
Historie
History - Geschichte
I reformationens
fodspor
Domkirkekvarteret nord
12
Sct. Mogens Gade – en af
Danmarks hyggeligste gader
Kongehyldest gennem
århundreder
Reformationens gnist –
Hans Tausens prædikener
Når du træder ind på Sct. Mogens
Gades toppede brosten, træder du
også ind i en verden af historie og
charme. Her kan du stadig mærke
dagligdagen for 昀氀ere hundrede
år siden. Langs de smalle gader
slynger stokroserne sig op ad de
gamle facader, hvor bindingsværk
og mursten fortæller historier om
købmænd, borgere og adelsfolk.
Engang var dette Viborgs økonomiske nerve, hvor velhavende
handelsfolk boede side om side
med byens almindelige befolkning.
På din vej møder du Margretheplænen, hvor Kongehyldningsmonumentet står.
Statuen foreviger øjeblikket, hvor
Dronning Margrete I. får sin unge
nevø, Erik af Pommern, hyldet
som tronfølger. I århundreder
var Viborg Danmarks vigtigste
hyldningssted, hvor konger blev
anerkendt af rigets stormænd,
længe før enevælden ændrede
magtens spil i 1660.
Lidt længere fremme, på stedet
hvor Gråbrødre Kirke engang
stod, fornemmer man den største
omvæltning af Danmark nogensinde. Det var her, Hans Tausen
prædikede reformationens budskab efter, at byens borgere havde
erobret kirken fra munkene. Hans
ord satte hele Danmark i brand
og ændrede kirkens og statens
magt for altid. I dag markerer
Bjørn Nørgaards skulptur ”Hans
Tausens Minde” stedet, og en lav
hæk viser, hvor den gamle kirke
engang stod.